Kellers Minde - De Kellerske Anstalter
Den lille by, Brejning, har siden 1899 været præget af De Kellerske Anstalters placering i byen og de smukke bygninger vidner om et særpræget stykke Danmarkshistorie.
I forbindelse med institutionens gradvise nedlukning har man indsamlet effekter, der har været anvendt i åndssvageforsorgen i forbindelse med behandling og pleje, og det er blevet til den historiske samling, Kellers Minde. Kellers Minde museet indeholder desuden bøger, billeder og anden vidensmateriale fra den specielle historie.