Artikel i anledning af Brejning kirkes 40 års jubilæum 20 august 2007
Af sognepræst Verner Helwig Pedersen
I februar 1936 opstod tanken om bygning af en kirke i Brejning i tilknytning til Den Kellerske anstalt. Det skete på baggrund af en bestemt episode. En fredag aften i februar 1936 opførtes operetten: ”Den glade enke” i Institutionens teatersal og dagen efter måtte man pga. et forrygende snevejr afholde en begravelseshøjtidelighed for Overgartner Quist i samme teatersal. Overgartneren skulle jordfæstes på institutionens kirkegård, men kapellet var for lille til det forventede store følge og vejen fra Gauerslund kirke var lukket af sne.
Den store anstalt var som en stat i staten med landbrug, gartneri, køkkener, vaskerier, håndværkere, værksteder og tiltag af kulturel og kirkelig art, - alt det som foregår i et landsbysamfund.
Institutionskirkegården med kapel blev taget i brug allerede i august 1900. På kirkegården ligger støvet af 1647 klienter og funktionærer. Fra Institutionens begyndelse var kirken tænkt med, idet der gennem hele perioden har været en kirkelig tilstedeværelse ved Gauerslund sogns præster. Konfirmandundervisning af yngre klienter og afsluttende konfirmationsgudstjeneste. Der har fra fra begyndelsen været afholdt og afholdes stadig Gudstjenester for beboerne.
Kirken var ikke fremmed for institutionens grundlægger, læge Christian Keller Christian Kellers far - Johan Keller - var teolog, men blev mest kendt for sit pionerarbejde blandt handicappede af forskellige kategorier i København i midten af 1800 tallet. Christian Kellers bror, - som også hed Johan Keller – oprettede et skolevæsen for klienterne i Brejning.
Den førnævnte episode i februar 1936 førte til den tanke, at der burde bygges en egentlig kirke tilknyttet institutionen i Brejning. En kreds af funktionærer, lokale gårdejere og andre interesserede i Brejning mødtes for at konkretisere ideen. Sognets daværende sognepræst Adolf Friis blev tilknyttet som dens første formand. Komiteen blev nedsat i oktober 1936.
Gauerslund sogns menighedsråd indgik ikke i projektet i de første mange år af det lange forløb. Det skyldtes splid i Gauerslund kommune i spørgsmålet om, hvorvidt Brejning skulle skilles fra som selvstændig kommune fra Gauerslund kommune.
Komiteen offentliggjorde sine tanker på et møde i forsamlingshuset i slutningen oktober 1936.
Derefter gik man i gang med indsamlingslister og i årene der fulgte – helt frem midt i 50erne - afholdtes mange basarer og arrangementer med det formål at samle penge ind til bygning af en kirke. Budgettet for kirkeprojektet var i 1941 128.000 kr., men inflation og prisstigninger besværliggjorde projektets realisering. Allerede i 1941 havde arkitekt, professor Mogens Koch, tegnet en kirke på anbefaling af skolebestyrer Warming, der var svoger til Koch. Tegningerne vakte en del furore og enkelte komitémedlemmer trak sig. Mogens Kochs tegninger var ikke, hvad man forstod ved en kirke i 1941.
I 1956 fik sognet ny sognepræst, Poul Nielsen. Det gav et frisk pust til kirkesagen, der nu havde været i gang i 20 år.
Poul Nielsen fik den tanke, at hvis kirkesagen skulle føre til en realisering, måtte Brejning kirke rejses som en filialkirke til Gauerslund og samtidig være en kirke til betjening af institutionens beboere og funktionærer. Poul Nielsen m.fl iværksatte et omfattende lobbyistisk arbejde med politikere og en lang række andre indflydelsesrige personer i det ganske land. I mellemtiden var også Gauerslund menighedsråd kommet med i kirkesagen.
Ved et utrættelig slid af en lang række forskellige personer, igennem megen modgang - kom kirkeprojektet endelig på finansloven 1964/65 og den 20. maj 1965 kom igangsætningstilladelsen med morgenposten. Den 9. juli 1965 tog man det første spadestik og 22.august s.å blev grundstenen nedlagt. Vinterbyggeri og andre besværligheder gjorde, at man først 2 år efter den 20.august 1967 kunne indvie kirken, som kirken med de to menigheder.
”Kirken med de to menigheder” var et begreb Poul Nielsen brugte som titel på Brejning kirke i en artikel, bragt i Haderslev stifts årbog 1967 og publiceret i et særtryk, som kan fås ved henvendelse til undertegnede. Det faldt nogle for brystet, at kirken blev kaldt ”kirken med de to menigheder”, men i artiklen skriver Poul Nielsen:
”Nu ligger Mogens Kochs lille perle af en kirke på bakketoppen og sender sine kaldende klokketoner ud over Brejning by og DKI. Den er rig, for den har hele to menigheder, som begge har taget den i brug med glæde. Det betyder ikke, at den vil gøre forskel på folk og sætte ukristelige skel; men den vil øve sin tjeneste på bedste måde, og derfor må ordinære gudstjenester veksle med gudstjenester, der er lagt særlig tilrette for forsorgens klientel.”
Siden kirkens indvielse august 1967 har den fungeret efter den tanke, som de første initiativtager havde med kirken og som Poul Nielsen fik mulighed for at føre til et resultat.
Dels at Brejning kirke skulle være filialkirke til Gauerslund og dels bruges som kirke for institutionen. AT Brejning kirke overhovedet ligger der i dag skyldes måske i virkeligheden Christian Kellers ønske om etablering af en større institution Dels at Brejning kirke skulle være filialkirke til Gauerslund og dels bruges som kirke for institutionen. AT Brejning kirke overhovedet ligger der i dag skyldes måske i virkeligheden Christian Kellers ønske om etablering af en større institution for de psykisk, mentalt handicappede, der i mange sammenhænge rundt i landet fristede en kummerlig tilværelse.
Trods et moderne og nutidigt tilbageblik må dette initiativ ses som et fremskridt af store dimensioner og af vidtrækkende betydning for den måde vi som samfund tager vare på de mennesker, der ikke er i stand til at føre et ”normalt” liv. Det skal man huske, når man ser tilbage på historien.
Brejning kirke blev – set i det lange perspektiv – et led i denne tankegang, formentlig fordi det kirkelige aspekt ikke var fremmed for institutionens grundlægger. Ret beset har arbejdet blandt samfundets svagtstillede udgangspunkt i selve det kristne evangelium.
De mennesker der på forskellig vis blev involveret i Brejning kirkes lange tilblivelseshistorie tænkte kirken og dens budskab med som en selvfølgelig del af det samfund, der efterhånden opstod i Brejning - i og omkring Den Kellerske Anstalt. At der har været divergerende meninger undervejs er vel næsten selvfølgeligt.
Der afholdes stadig højmesser i Brejning kirke og hver anden søndag afholdes en gudstjeneste for beboerne i bo-og udviklingsstederne. En del beboere, som har boet her det meste af deres liv er blevet konfirmeret i kirken og i enkelte tilfælde har der også været vielser og rigtig mange er blevet bisat fra kirken, ligesom de årlige juleafslutninger også finder sted i kirken.
I de sidste 15 år har sognets organist 3-4 gange om året på fredage arrangeret særlige koncerter for beboerne. Dette tilbud bruges især af brugerne på institutionens værksteder for de udviklingshæmmede. Mange af brugerne bor ikke mere i sognet, men kirkens beliggenhed nær ved værksteder og dagtilbud gør det muligt for værkstederne, at benytte koncerterne som en af deres aktiviteter. Engang imellem har der været afholdt Gospelkoncert og enkelte udstillinger af beboernes kunstfrembringelser er der også blevet plads til i kirkerummet.
I de seneste år har vi oplevet et stigende antal nytilflyttede familier, der finder kirkens lyse, venlige og intime rum attraktiv for afholdelse af store familiebegivenheder som dåb og bryllup, ligesom en lang række musikudøvere landet over finder kirkerummet særdeles velegnet til fremførelse af musik – rummets akustik bærer med.. To CD indspilninger er det blevet til. Fra tid til anden har kunstnere udstillet deres værker i Brejning kirke.
Selvom Den kellerske anstalt - grundet tidernes udvikling – synes at være under afvikling i Gauerslund sogn, vil Brejning kirke – sammen med institutionskirkegården – stå for eftertiden som et vartegn over et stort og betydende arbejde blandt svagtstillede medmennesker.
Jesus siger i Markusevangeliet m.fl.steder: ”Uden at I bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Guds rige.” Det er på en måde blevet Brejning kirkes valgsprog. Vi er alle i relation til Gud, som børn og intet andet. Man kan ikke være mere eller mindre klog på Gud, men man kan sanse og mærke evangeliets budskab i krop og sjæl i Brejning kirke – ikke mindst båret frem af den viden, at mange mennesker har lagt hjerte og tanker i kirkesagen. En overvejende del af de implicerede lever ikke mere.
Brejning kirke lægger med sin enkelhed, lyse og venlige rum op til vidtfavnende anvendelsesmuligheder, uden at kirkerummets egentlige formål – forkyndelsen af det kristne evangelium – dermed profaneres. Dens på engang højtidelige og afslappende atmosfære gør dette muligt. Kirkerummets tilgængelighed gør, at den ofte anvendes af søgende mennesker til stilfærdig andagt og eftertanke. Stil dig op i kirken, syng en salme højt for dig selv og mærk hvad det gør ved dig. Tillykke til Brejning kirke med den gode og særlige historie og lykke til med dens fremtidige anvendelsesmuligheder i en moderne tid.
Kilder: særtryk af Haderslev stifts årbog 1967, samt samtaler med forskellige personer, der var engageret i kirkesagen i Brejning.